Ravnekæret er et integreret dagtilbud med en grundnormering på 95 børn i alderen 0 til 6 år. Ravnekæret ligger i den sydvestlige del af Nyborg i naturskønne omgivelser.
De børn, der er under 3 år, holder til i vuggestuegrupperne Skovserne og Tytterne.
Skovserne er indrettet til de yngste børn og Tytterne er indrettet til de ældste børn.
Børnene i alderen 3 til 4,5 år er fordelt på to stuer: Myrerne og Koglerne.
De ældste børn i alderen 4,5 til 6 år holder til i en natur- og bevægelsesgruppe (udegruppe), som hedder Krokodillerne. Krokodillestuen ligger i et hus for sig selv med sit eget udeareal.